Erindringernes manuskript
Erindringernes manuskript handler om erindringer, tanker og drømme, og hvordan vi til tider kan have svært ved at skelne dem fra hinanden. Historien fortælles gennem Alice Watts, der er scenariets hovedperson. De andre spilpersoner er biroller i fortællingen om Alice, og de kender handlingen på forhånd.
Vi hører to versioner af hendes skæbne, og det er op til spillerne at danne sig et billede af, hvordan de hænger sammen. Historierne overlapper og krydser hinanden, ganske som tanker og erindringer har det med at gøre. Der er derfor ikke en åbenlys rigtig eller forkert fortolkning af forløbet, men det er nok mest nærliggende at opfatte første del af historien som en drøm eller i hvert fald ønsketænkning og anden del som de barske realiteter eller et mareridt.
Trivia
Jeg debuterede både som forfatter og Otto-dommer i 2003, så Erindringernes manuskript kom ikke i betragtning til det store prishalløj. Det ligger dog på Rylle, så helt overset blev det ikke.
Download