Per har talt med Mikkel Bækgaard om forskellige måder at skrive og spille scenarier, og det er der kommet det bedste PerCast ud af so far, for de to ser ikke just ens på tingene.
Kommentar til Mikkel: A Day in the Life er et pragtfuldt scenarie som jeg havde en rigtig god oplevelse med, men det er da megarailroading. Spillerindflydelsen er i den grad begrænset til hvad spilpersonerne kan gøre i de enkelte scener. Alt andet er fastlåst. Og ja, sådan er mit eget Erindringernes manuskript også, så det er egentlig ikke en kritik af scenariet, men blot af udtalelsen om scenariets form.
Kommentar til Per: Nu har jeg ikke haft fornøjelsen af at spille sammen med dig, men jeg tror simpelthen ikke på, at du har undgået bøvlede situationer med reglerne i indiespil. Jeg er helt enig med Mikkels påstand om at stemningen let fiser af, når man lige skal finde ud af hvor mange terninger og hvilken trait og om man nu skal sætte en eller to streger i en eller anden kasse på sit ark, før man kan få lov at gøre et eller andet. I og med at systemer fylder meget i indiespil, kræver det også at spillerne sætter sig ind i disse. Det vil også sige, at indiespil måske ikke er så gode til the casual gamer.