Nu er det ikke fordi, at denne blog lige så stille skal komme til at handle om film, men når nu der er nogen, der filmatisere en af mine favorittegneres hovedværk, så synes jeg, at det er passende med en lille notits her. Det drejer sig naturligvis om 30 Days of Night skrevet af Steve Niles og illustreret af Ben Templesmith. Historien er effektiv på sin egen lidt begrænsede måde. I Barrow går solen ned og bliver væk i 30 dage. Det er der en flok blodtørstige vampyrer, der udnytter. Templesmith får i den grafiske novelle fremstillet en knugende desperation, der får den simple fortælling til at udvikle sig til en lille perle af en horrorhistorie. Langt hen ad vejen er filmen tro over for oplægget i både form og indhold, og derfor synes jeg, at de rammer målet fint. Vampyrerne i 30 Days of Night er dyriske som bare fanden, og således får både tegneserien og filmen virkelig skabt en uhyggelig modstander til de stakkels mennesker i den lille mørklagte by.
Er man til en god horrorfilm eller som jeg bare stor far af tegneserien, er filmen helt klart anbefalelsesværdig. Politiken gav den tre ud af seks, hvilket, jeg synes, er lige nærigt nok. Den kan sagtens bære fire ud af seks, og fanboys vil måske endda være endnu mere begejstrede.