Ok, her er den så: En gennemgang af hvordan jeg lavede en forside til Frederiks engelske udgave af Montsegur 1244.
Frederik havde indsamlet nogle forskellige billeder til den danske udgave, og vi var begge enige om at Albrecht Dürers maleri af den bedende dame ville være et godt motiv til forsiden, så det tog jeg udgangspunkt i.
Desværre var beskæringen lige lovlig tæt, så for at få lidt mere at arbejde med, var jeg nødt til at skabe lidt mere baggrund omkring hende. Jeg skar de to store baggrundsflader til højre og venstre for hendes hoved ud via lasso tool og min Wacom tablet (se her). Wacom tablets findes i et hav af udgaver, men det essentielle er at få en pen i stedet for en mus, da mus er tæt på at være ubrugelige til at tegne/udvælge med i Photoshop.
Som sagt: Jeg klippede og lavede en ramme 
. Den er slet ikke perfekt, men god nok til at arbejde videre med. Oven på den placerede jeg så det oprindelige billede 
.
Rammen og billedet er alt for adskilte her, så vi har brug for at lave en lidt blødere overgang mellem de to.
Endnu et job for lasso + Wacom. Jeg lavede en hurtig og dermed ikke særlig nøjagtig fritlægning af damen. Normalt skal masker være meget nøjagtige, hvis man vil fjerne et motiv fra baggrunden, men i collager kan man ofte slippe lettere om det, da de mange lag skjuler eventuelle fejl, så en hurtig maske. For at lave en blødere overgang, gav jeg masken en gaussian blur på 20 eller deromkring.
Det fik damen og min baggrund til at smelte nogenlunde sammen. Frederik havde også et fotografi af bjerglandskabet omkring Montsegur (spørg mig ikke om geografien). For at kæde damen sammen med stedet, droppede jeg derfor landskabet på endnu et lag, satte blending mode til multiply og justerede gennemsigtigheden til 37%.
For at få motivet fri af bjerget, kopierede jeg min layer mask og anvendte den på fotografiet. Derved kom bjerget til at ligge i baggrunden og på grund af layer mask og gennemsigtighed smeltede bjerget og den oprindelige baggrund sammen som det ses på 
. Effekten springer ikke i øjnene, men når man kigger på billedet opdager man detaljerne.
Næste skridt var også ret subtilt. Jeg rodede mine billeder igennem og fandt et billede af et oldgammelt fransk brev, som jeg hev ind på et lag for sig selv.
Jeg justerede lidt frem og tilbage og endte med en linear burn som blending mode og en gennemsigtighed omkring 20%. For at undgå for meget støj i farverne konverterede jeg brevet til sort/hvid. Derved får collagen teksturen fra brevet uden at farverne “vælter”.
Også her kopierede jeg min layer mask, så den stakkels dame ikke fik bogstaver i ansigtet. Det er svært at se i den lille udgave, men på 
er der faktisk tekst i baggrunden.
For at få det hele rammet lidt ind fandt jeg et billede af en gammel bog, som jeg brugte som ramme. Jeg lavede to lag af bogen. Et med color burn, der ofte giver de gul/røde-farver jeg er ret glad for og et med soft light, der er en god måde at få lidt detaljer og ro tilbage i collagen. For at skrue lidt ned for farverne justerede jeg desuden saturation på det lag med color burn. Resultatet ses på 
.
Hvis vi beslutter os for at bruge denne collage som forside, vil jeg nok justere lidt mere på farverne, så vi kan få lidt af hendes oprindelige kulør tilbage. Lige nu er der en anelse for meget patina over det, synes jeg.
Næste skridt: teksten. Motivet er centreret, så for at spille med på det, arrangerede jeg overskriften, så den balancerer omkring hendes hoved. Læg mærke til hvordan det store M og årstallet får teksten til at balancere, da de har nogenlunde samme “vægt” 
.
En clean computerskrift er alt for pæn til dette motiv, og specielt er det store M for firkantet, så for at løsne lidt op for det, tilføjede jeg en masse støj. Til formålet brugte jeg en bunke forskellige “grunge” brushes. Søg på “photoshop grunge brushes”, hvis du ikke allerede har nogen. De er ikke svære at finde.
Som afsluttende detaljer tilføjede jeg en svag skygge til bogstaverne ved simpelthen at kopiere de to lag, placere dem under den lyse tekst og farve dem en anelse mørkere ved hjælp af en layer style.
Som sagt mangler jeg et par småjusteringer endnu, men sådan blev den til i sin nuværende form. Håber I kunne bruge det.
, at de nærmest forsvinder i teksten. De tjener således ikke deres primære funktion; at øge overskueligheden. Man skal passe på med at sætte sine overskrifter i kursiv, da en kursiv skrift ofte er noget lettere og derfor har sværere ved at skabe kontrast til brødteksten. Mange skriftsnit har fremhævede kursivsnit, som kan afhjælpe lidt, men generelt er kursiv ikke det perfekte valg til overskrifter.
. De er ikke større end den efterfølgende tekstoverskrift, så her lykkes det ikke Frederik at slippe godt fra salmebogstricket. Ved en hurtig skanning af siden, vil man overse spalteoverskrifterne. Her ville en mindre udgave af sideoverskrifterne nok have været langt mere velvalgt. Der er brugt både centrerede og venstrestillede spalteoverskrifter, hvilket heller ikke er så elegant. Jeg havde foretrukket konsekvent brug af venstrestillede overskrifter og gerne med meget mere kontrast til teksten.
. Det er ikke så slemt, når de følges af en tekstoverskrift, men ellers er overskrift og tekst lidt for tæt på hinanden til, at det ser helt harmonisk ud. Ligeledes er sidenoterne en anelse for tæt på scenebeskrivelserne i højre side, og de kommer let for langt væk i venstre side 
. En streg på tværs af spalte og sidenoterne kunne binde elementerne tættere sammen.
Elementer på en side skal helst enten flugte eller skabe kontrast. Brødteksten og overskrifterne til højre er ikke nok forskudte til at der kan være tale om kontrast og derfor kommer den lille forskydning til at bidrage til et rodet indtryk.
Der skal helst være kontrast mellem overskrifter og brødtekst. Skriftvalget til overskriften er godt nok i formmæssig kontrast til brødteksten, men de er begge lette. En tungere skrift til overskrifterne havde nok været bedre.
